Generelt for programmet
Der tages forbehold for ændringer.

Nogle arrangementer er meget søgt, derfor har vi indført muligheden for tilmelding, da vi kun har ganske få arrangementer med egentlig forsalg. Dem som tilmelder sig prioriterer vi kommer til først, og ved meget belagte arrangementer reserverer vi bord/plads til dem der har tilmeldt sig.

Man tilmelder sig via vores facebook-gruppe, klik her. I højre side ligger en oversigt over alle arrangementerne. Gå ind på det du søger og meld om du kommer.


Gimle for børn er oplevelser for børn sammen med deres forældre
Hele grundidéen bag Gimle for børn er at skabe dejlige, anderledes, spændende og udfordrende oplevelser for børn og deres forældre sammen – altså ikke kun for børnene. Så som forældre skal du finde den indre glæde og åbenhed frem til arrangementerne og tage med og opleve dem tæt og aktivt sammen med dit/dine børn. Arrangementerne bliver kun gode hvis både børn og forældre deltager aktivt. Gimle for børn er ikke passiv underholdning, men aktiv deltagelse.




Überlyd

Søndag d. 5. februar 2012. Kl. 12-13. Anbefalet alder: 5 – 10 år. Pris/medlemspris: 80/40 kr.

Kom og skab musik fra bunden sammen med Überlyd: Hør et grin, et udbrud, et smask blive til musik på ingen tid.

Kreativ søndag

Søndag d. 12. februar 2012. Kl. 12 – 15. Anbefalet alder: 4 – 12 år. Pris/medlemspris: 50/25 kr.

Billedkunstnerne Nanna og Christina fra Billedskolen i Roskilde, inspirerer børnene til at lave: ”En brik” i det store puslespil, hvor temaet er ”Fastelavn”.

Fastelavn

Søndag d. 19. februar 2012. Kl. 12-13. Anbefalet alder: 3 – 99. Pris/medlemspris: 50/25 kr.

På med udklædningen og tag hele den pukkelryggede med til katten-af-tønden og æbleskiver.

Tilbage til sanserne

Søndag d. 26. februar 2012. Kl. 12-13.30. Anbefalet alder: 3 – 10 år. Pris/medlemspris: 50/25 kr.

Oplev udvalgte musikstykker, dufte, sten, kalejdoskoper, pelsstykker og kunstværker, og bliv boostet på sanserne!