
Gimle for Børn er en børnekulturforening for alle familier, der bor i eller gæster Roskilde og omegn
Vores arrangementer er åbne og du er velkommen til at prøve Gimle for Børn af for at se, om du og din familie har lyst til at blive medlemmer.
Som medlem af Gimle for Børn støtter du børnekulturen i Roskilde og får ½ pris på alle arrangementer i sæsonen
Gimle for Børn har både en efterårs- og forårssæson:
| Forårssæsonen 2012 starter 22. januar og slutter 6. maj 2012. |
Medlemskab tegner du for én sæson ad gangen.
Tre slags medlemsskab – se hvad der passer bedst til dig og din familie!
| Familiemedlemskab koster 250 kr. og giver ½ pris på entré for op til 6 personer (en god ven eller bedsteforældre må meget gerne tælle med i husstanden) | |
| Voksenmedlemskab koster 75 kr. og giver ½ pris på entré for én voksen | |
| Børnemedlemsskab koster 50 kr. og giver ½ pris på entré til ét barn |
Sådan bliver du medlem
Til alle arrangementer sælger vi medlemsskaber ved indgangen. Når du betaler, skriver du samtidig din e-mail adresse og Gimle for Børn kontakter dig for at få navn og alder på medlemmer.
Ofte er der travlt ved indgangen, du kan derfor også sende en mail til pip@gimle.dk med antal medlemskaber, du ønsker, samt navne og aldre på medlemmerne. Herefter fremsender Gimle for Børn oplysninger om betaling, der foregår via netbank. Når betalingen er registreret, står du på medlemslisten, der ligger ved indgangen.
Andre medlemsfordele
Vil du være sikker på at få en plads, er det nødvendigt med tilmelding til det enkelte arrangement. Tilmelding sker enten på pip@gimle.dk eller via facebook.
Som medlem får du også løbende information pr. mail om nyheder fra Gimle for Børn om ændringer og kommende arrangementer. Alle børn under 3 år har gratis adgang til alle arrangementer. Gimle for Børn glæder sig til at byde dig velkommen i medlemskredsen!
Vores arrangementer
Det handler om at få en god oplevelse. Derfor har vi sat en vejledende min. alder på alle arrangementer, men der er altid plads til publikum i alle aldre. Det sætter vi nemlig en ære i.
Vi anbefaler, at du altid tilmelder dig vores arrangementer på mail: pip@gimle. dk eller via Facebook.
Dørene åbner altid en halv time før arrangementstart. Vi tilstræber, at alle arrangementer starter til tiden. Der tages forbehold for ændringer, aflysninger mv.
Familiecafé hver søndag
Cafeen tilbyder lækker brunch til både store og små fra kl. 10-14.
Indholdet i brunchen kan variere, men består som udgangspunkt af æg, bacon, pølser, ost, kødpålæg, pandekager, nutella, frisk frugt og grønt, lækkert brød samt hvad kokken på dagen finder på at pirre jeres smagsløg med. En kop kaffe, te eller et glas juice er inkluderet.
Prisen er 99 kr. for voksne 49 kr. for børn mellem 3-12 år.
Bord kan bestilles på café@gimle.dk. Maden kan nydes i vores café eller tages med over til arrangementet.



