Kamæleon Koncerterne bliver til under foreningen Kamæleon Klubben i samarbejde med Gimle, LMS (Levende Musik i Skolerne) samt Roskilde Kommune. Den fælles mission er at tilbyde børn og deres forældre professionel livemusik i børnehøjde af høj kvalitet, variation og bredde. Idégrundlaget for Kamæleon Koncerterne er, at de skal give børn og deres forældre nye og anderledes musikoplevelser og derved give børnene en mulighed for at få udvidet deres horisont og styrke deres interesse for kultur. Ved medlemskab af Gimle for Børn får man halv pris på Kamæleon Koncerterne og alle andre arrangementer Gimle for Børn arrangerer.